FIT MOR – Hvorfor?

Efter min første graviditet kom jeg af med de ekstra kilo på 9 måneder og mange siger, de ekstra kilo’er skal bare ammes væk! Sådan følte jeg det på ingen måde, det var en masse træning og fokus på kosten. Men jeg var ufattelig stolt da jeg også endte med at tabe mig mere og derfor startede ud med en lavere vægt ved anden graviditet end den første. Men en ting er at man er tilfreds med vægten, en anden ting er kroppen…

I perioder kan jeg godt have det fint med min krop, ja faktisk være rigtig stolt af den, den har trods alt båret to skønne børn og hvad der nu følger med den proces. Men nu står jeg her efter to graviditeter og jeg har længe, faktisk i mange år drømt, om at få en mere fit krop, en mere muskuløs og tonede krop. Det er ikke fordi jeg drømmer, om at stille op i bikini fitness, men jeg har stor respekt for dem der kan gøre det. For jeg er ikke i tvivl, om at det har krævet både blod, sved og tåre at komme dertil. Jeg må være ærlig og side, at jeg aner faktisk ikke om jeg kunne gøre det… og måske er det derfor jeg siger jeg ikke har lyst til at stille op i bikini fitness. (Måske)

Min drøm står således til, at mit mål skal være; Jeg ønsker en sund livsstil med en masse motion. Jeg ønsker det er noget jeg selv, føler jeg skal kunne være med i under hele processen, både i forhold til træning og kosten. Derfor ønsker jeg at det skal være en kostomlægning og træning der passer ind i hverdag med to børn, arbejde og mand. Derfor er mit mål også at jeg ikke må forbyde det usunde, men selv skal vælge det fra fordi jeg ikke har lyst. Det skal derfor også siges at jeg allerede i mange år har levet med den sundere kost og jeg elsker at finde opskrifter på søde sager, bagværk og aftensmaden, alt dette skal gerne udstråle sundhed. (Manden, børnene og den generelle familie er nogenlunde med på alt det her, men ikke altid helt tosset med min sunde opskrifter) 😉

Der er mange tanker der køre rundt, man er vel kvinde 😉 Men jeg har længe haft en drøm om at bevise overfor mig selv, at det kan lade sig gøre, at få en mere muskuløs krop, men om det kan lade sig gøre med den kost og motion jeg har i tankerne, kan jeg godt føle mig usikker på. Er det virkelig enten eller?

Mine udfordringer:

Noget af det jeg syntes der kan være sværeste, er når man er ude at besøge andre; Familie og Venner, samt er til festlige arrangementer. Som person er jeg, lidt imod at skulle have madpakke med og samtidig syntes jeg også, det er træls og stå i en situation hvor man spiser noget, man egentlig ikke har lyst til. Måske kender du det?

Eksempel: Vi skal til bryllup til august, her tænker jeg egentlig at det handler, om at spise med måde. Stoppe når man er mæt og kan det lade sig gøre, så fokusere på at få en masse grønt. Men det skal også være okay at smage kagen, det hører sig ligesom til 😉 Mit mål med min kostomlægning er nemlig, at det er ikke bare er nu, men det er resten af mit liv. Jeg ønsker en sund livsstil med både motion og kost.

Mit udgangspunkt:

Vægt 62 kilo og Højde 160

Mave/Talje: 75 cm (Måler det smalleste sted)

Hofter: 106 cm (Måler det bredeste sted)

Lår: 60 cm (Måler det bredeste sted)

Overarme: 29 cm (Muskler spændt)

Min mad:

Jeg har valgt at sammensætte en madplan som jeg kan forholde mig til i min hverdag, det er ikke nødvendigvis den mest korrekte, men for mig handler det egentlig også, om at teste af om det virker. Om jeg kan tabe mig / opbygge flere muskler, om jeg bliver gladere for min krop. For bliver man mon nogensinde tilfreds? Jeg kunne rigtig godt tænke at tage en bodyage test, for at se hvad der gemmer sig inde bag 😉 Men jeg har aldrig ture, jeg er simpelthen bange for resultatet. 😀

Morgenmad: Skyr med nødder eller Havregryn med mælk og nødder eller Æggetoast og Grønt (opskrift fra Camilla Framnes nye bog – Link)

Frokost: Rugbrød med fisk og grønt (Gulerødder, agurk eller peberfrugt)

Aftensmad: Grove grøntsager (Bønner, ærter, broccoli, gulerødder, m.m.) Magert kød (Kylling, Kalkun, Fisk, okse- eller svinekød)

Mellemmåltider: Bananer, Riskiks med magret pålæg

Inden sengetid: Skyr med mandler

Drikkevarer: Vand, Sukkerfri saftevand og Sodavand (Faxe kondi free er min favorit)

Når jeg nogengange falder i… Jeg er blevet ret glad for EASIS og Nellie Dellies produkter, samt protein barer. De kan købes i mange supermarkeder. (Typisk Bilka og Føtes har et fint udvalg og ellers er online en god mulighed)

Tak fordi du læste med, kom endelig med kommentar og gode råd. Jeg forsøger blot at finde en vejen til en sund livsstil som kan harmonere med vores liv og hverdag. <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *